fbpx
Ordrup Gymnasium
Ordrup Gymnasium

Rammer for afleveringer, lektier og andre faglige aktiviteter

Lektier og skriftlige opgaver

For at hjælpe eleverne til at kunne planlægge deres tid skal almindelige lektier til timerne som udgangspunkt gives og lægges på lektionen i Lectio to dage før timens afholdelse. Eleverne er forpligtet på løbende at tjekke Lectio og planlægge deres tid efter de indlagte opgaver og lektier.

Opgaveformuleringen til en skriftlig aflevering skal lægges på opgaven i Lectio senest en uge før deadline. Større opgaver i fx samfundsfag og dansk skal gerne indlægges to uger før.

Hvis en enkeltelev eller en hel klasse ønsker en opgave udskudt af helt særlige grunde, skal der anmodes om udskydelse senest to dage før deadline. Læreren afgør, om det er muligt.

Afleveringstidspunktet for en skriftlig opgave sættes til senest kl. 22.00 i Lectio.

Når eleverne har afleveret en skriftlig opgave, skal læreren give respons/ inddrage opgaven i undervisningen senest tre uger efter afleveringsfristen.

Hvis en elev ikke har afleveret en opgave rettidigt, bliver den ikke registreret som afleveret – og læreren er ikke forpligtet på at give eleven respons på opgaven.

Faglige aktiviteter udenfor skoletiden

Hvis man som lærer gerne vil afvikle et fagligt arrangement udenfor skoletiden, er det vigtigt, at man taler med eleverne om det og planlægger aktiviteten i god tid – senest 3 uger før aktivitetens afvikling. Det er så elevernes ansvar at planlægge herefter.

Når der afvikles en faglig aktivitet udenfor de almindelige skematimer, oprettes der en ”Anden aktivitet” i elevernes skema – og på denne angives, hvor mange fagtimer der afholdes med aktiviteten. Hermed medtæller aktiviteten i holdets norm, og der føres almindeligt fravær.

Osta Cialis netistä Köpa viagra på nätet Sverige Kjøpe Viagra på nett i Norge Køb Viagra på nettet i DanmarkKöpa Cialis på nätet Köpa viagra på nätet Sverige Köpa Cialis Sverige