Kemiklubben
I kemiklubben laver vi sjove og spektakulære eksperimenter, som demonstrerer nogle af de vilde koncepter og finurligheder der er indenfor kemi. Vi har både fokus på hvordan man formidler naturvidenskab ved hjælp af eksperimenter, men også på hvordan man tilrettelægger og udfører forsøg på en sikker måde. Nogle af gangene arbejder vi efter et bestemt tema (f.eks. Molekylær gastronomi eller lægemidler) og andre gange handler det bare mest om at lave noget der ser vildt ud.
Vi planlægger efter at man minimum 1 gang om året kommer til at lave demonstrationsforsøg til et publikum. Det kan f.eks. være for nogle folkeskoleelever eller til orienteringsaften.
Vi mødes efter skoletid cirka 1 gang om måneden, hvor der både er tid til at arbejde i laboratoriet og hygge. Både 1.g, 2.g og 3.g-elever er velkomne. Vi ser helst at du har eller har haft kemi på minimum C-niveau, men det er ikke et krav.
Hvis du tænker kemiklubben kunne være noget for dig, så skriv til Naja (NS) eller Helene (HV) på lectio.