fbpx
Ordrup Gymnasium
Ordrup Gymnasium

De fem temaer i visionen

Faglighed

   –  ”Glæden ved at lære, modet til at fejle”  –

På OG er faglig dannelse og almen dannelse to sider af samme sag. Viden, kompetencer og medmenneskelig forståelse går hånd i hånd, og eleverne uddannes til videnskabelig tænkning og kritisk stillingtagen.

Målsætninger:

o   Almen dannelse står centralt på OG i undervisningen og generelt i skolens liv.

o   Høj faglighed understøtter elevernes evne til at træffe kvalificerede valg og kunne handle på dem – både individuelt og i fællesskaber.

o   Digital og teknologisk dannelse er en central del af fagligheden på OG, og vi forholder os nysgerrigt og kritisk til nye teknologiske muligheder.

o   På OG er der vilje til og nysgerrighed efter at afprøve nye fag, fagligheder og metoder, både i fagene og på tværs af hele skolen.

o   OG’s lærere samarbejder professionelt om fælles planlægning og udvikling, supervision og vidensdeling.

o   OG har et respektfuldt, udfordrende og engagerende læringsmiljø med plads til at være ambitiøs og talentfuld – og til at fejle.

Skolekultur

   –  ”Vores fælles skole”  –

Skolekulturen på OG er en vi-kultur, hvor vi skaber stærke fællesskaber med fokus på engagement, samvær og nærvær. Det betyder, at den almene dannelse også foregår uden for undervisningen i skolens mange interessefællesskaber.

Målsætninger:

o   OG skaber gode fysiske, strukturelle og sociale rammer, for at vi sammen kan udvikle sunde fællesskaber.

o   Elevdemokrati og samskabelse er grundlaget for en inkluderende skolekultur.

o   Vi hjælper hinanden med projekter og ideer baseret på selvstændige initiativer.

o   Igennem nysgerrig dialog og stærke relationer forholder vi os aktivt og ansvarligt til ungdomskulturen og samfundsudviklingen for at skabe et trygt og meningsfuldt ungdomsliv.

Lokal forankring

   –  ”Det nærværende OG”  –

På OG indbefatter almen dannelse, at vi er i stand til at handle som demokratiske og kulturelt medskabende borgere samt initiativrige rollemodeller i lokalsamfundet.

Målsætninger:

o   OG spiller en stærk rolle i lokalsamfundet. Lokale projekter udvikles på OG i samarbejde med lokale aktører og udbredes udenfor skolen til gavn for elever, forældre og lokalområdet.

o   På OG tænker vi de lokale muligheder, fx de fysiske omgivelser, samarbejdspartnere og institutioner, ind i den daglige undervisning.

o   På OG oplever vi at kunne gøre en positiv forskel i lokalområdet, realisere gode ideer og udvise lederskab i samarbejde med civilsamfundet og andre interessenter.

Globalt udsyn

   –  ”OG møder verden”  –

På OG tror vi på, at udsyn, indblik og nysgerrighed danner handlekraftige mennesker, der tager ansvar og er i stand til positivt at påvirke den globale udvikling.

Målsætninger:

o   På OG arbejder vi aktivt med globale problemstillinger og med vores ansvar og handlemuligheder i forhold til fremtidens politiske, moralske, klimamæssige og teknologiske udfordringer.

o   Vores studierejser har til formål at understøtte udsyn, identitetsdannelse og faglighed samt studieretningernes forskellige profiler.

o   På OG ser vi værdien i kulturmøder og i stærke sproglige kompetencer, og vi har modet til at anvende fremmedsprog i forskellige sammenhænge.

Bæredygtighed

   –  ”OG tager ansvar”  –

På OG er bæredygtig dannelse lig med viden om, hvordan vores adfærd påvirker vores omverden, og med evnen til at tænke og handle med ansvar og respekt for vores omgivelser.

Målsætninger:

o   På OG arbejder vi med miljømæssig ansvarlighed, både i egen adfærd og for at påvirke til større miljøbevidsthed i samarbejde med lokalområdet.

o   På OG arbejder vi i fællesskab med klima, klimaforandringer og bæredygtig adfærd både i og udenfor undervisningen.

o   OG er økonomisk bæredygtig, dvs. vi har en økonomi, der sikrer størst mulig kvalitet og handlefrihed, også for fremtidige elever og medarbejdere.

Osta Cialis netistä Köpa viagra på nätet Sverige Kjøpe Viagra på nett i Norge Køb Viagra på nettet i DanmarkKöpa Cialis på nätet Köpa viagra på nätet Sverige Köpa Cialis Sverige