Elevrådet
Skolens elevråd er nok det vigtigste talerør for eleverne på OG. Elevrådet diskuterer aktuelle emner og idéer, som er relevante for skolens elever. Idéerne bliver herefter præsenteret for skolens ledelse for at finde den bedst mulige løsning hurtigst muligt.
Hver klasse vælger en repræsentant og en suppleant lige efter studieretningsforløbets start i 1.g. Man bliver valgt for tre år. Elevrådet styres af en formand, der bliver valgt i slutningen af 1.g. Den forhenværende formand bliver til næstformand, når den nye overtager formandsposten i 2.g. På den måde sker der en udskiftning hvert år, så der hele tiden er plads til nye input, visioner og fornyet motivation.
Generelt bliver medlemmerne i elevrådet udfordret med forskellige relevante cases, som de samarbejder om at finde løsningsforslag til. Elevrådet har også flere underudvalg, som sørger for forskellige aktiviteter på skolen.
Alle holdninger og idéer er velkommen i elevrådet. Hvert år er elevrådet fyldt med engagerede og motiverede mennesker, som gerne vil gøre OG til et endnu bedre sted!