fbpx
Ordrup Gymnasium
Ordrup Gymnasium

Klasseskift og valgfag

Generelt om klasseskift

Det kan være svært at starte i en ny klasse, og i gymnasiet sker det to gange: første gang ved skolestart i grundforløbet og anden gang ved start i studieretningerne omkring 1. november. Mange unge oplever det som en urolig tid med mange nye ansigter og usikkerhed om, hvordan man skal falde til. Men det er vores erfaring, at hvis man giver det tid og accepterer, at det er hårdt at skabe nye relationer, så bliver langt de fleste meget glade for at gå i de klasser, de går i. Omvendt har vi også erfaring for, at klasse- og studieretningsskift bidrager til uro i mange klasser.

Derfor har vi nogle klare regler for, hvordan et klasseskift kan foregå:

I grundforløbet kan man grundlæggende ikke skifte klasse, med mindre helt særlige forhold taler herfor. Det er IKKE særlige forhold, at man ikke er kommet i klasse med den, man håbede på, eller ikke føler et fagligt fællesskab med de andre i klassen.

I forbindelse med valg af studieretning er det vigtigt, at eleverne vælger ud fra faglige interesser og ikke ud fra, hvem man vil i klasse med – for der er ingen garantier for, at man kommer i samme klasse, hvis man har valgt samme studieretning. Husk også, at valget af 2. prioritet er vigtigt, for selv om vi gør, hvad vi kan for at opfylde alle ønsker, kan vi ikke love noget, og man skal kunne leve med sin 2. prioritet. Har man konkrete erfaringer med fx mobning fra tidligere skolegang, må man gøre os bekendt med omstændighederne inden eller i forbindelse med valget af studieretning, så vi (om muligt) kan tage hensyn til dette i klassedannelserne.

Når fristen for at vælge studieretning er udløbet, kan der IKKE vælges om! Man vil i løbet af få dage få at vide, hvis man ikke får sit 1. prioritetsønske opfyldt, men vi offentliggør først klasserne kort inden studieretningernes start.

Man kan IKKE skifte klasse, bare fordi man ikke er kommet i klasse med sine nærmeste venner. Alle elever skal blive i de klasser, de bliver oprettet i.

Hvis man efter noget tid oplever ikke at trives i sin klasse, må man henvende sig til sin studievejleder. Denne vil i en række samtaler undersøge, hvad der ligger bag og hjælpe med at løse problemerne. Udgangspunktet for samtalerne er altså, at eleven bliver i sin klasse, og kun hvis studievejlederen vurderer, at der er tale om voldsom mistrivsel eller et klart fagligt fejlvalg, som et klasse- eller studieretningsskift kan afhjælpe, vil en elev få mulighed for at skifte, hvis der i øvrigt er plads til dette. Der sker ingen klasseskift i de første to måneder efter dannelsen af studieretningsklasserne.

Efter 1.g kan der åbnes for, at enkelte andre elever kan få mulighed for at skifte, hvis studievejlederen vurderer, at dette er til gavn for den enkelte elev uden at skabe unødig uro i de forskellige klasser.

Andre valg

Når man som 1.g’er starter på OG, har man forinden valgt et kreativt fag og et andet fremmedsprog – og disse valg ligger fast, da eleverne går i gang med fagene i grundforløbet (og vi danner hold og klasser ud fra elevernes valg). Kreativt fag og andet fremmedsprog kan kun ændres, hvis en elev ønsker en studieretning med et bestemt sprog (”Sprog og Kultur”), eller hvis en elev med billedkunst ønsker en musisk studieretning.

Midt i 2.g skal eleverne vælge de valgfag, de vil have i 3.g – og når valget er truffet, ligger det fast. Kun i helt særlige tilfælde og efter grundig dialog med studievejlederen kan muligheden for en ændring af valgfag undersøges (et særligt tilfælde kan fx være, hvis en elev fremviser en lægeerklæring på, at han/hun ikke kan have idræt på B-niveau). VIGTIGT: Hvis man som valgfag løfter et 2.g-fag fra C- til B-niveau eller fra B- til A-niveau, kan valget under ingen omstændigheder ændres, da det påvirker eksamensudtrækket i 2.g.

Pensum ved klasse- eller holdskift

Hvis en elev starter i en ny klasse (enten pga. et internt skift på OG, eller hvis eleven kommer fra en anden skole), så er det elevens eget ansvar at læse op i det, der er gennemgået i fagene. Som udgangspunkt går eleven til eksamen i holdets undervisningsbeskrivelse (hvis faget bliver udtrukket til eksamen). Hvis det er elevens ønske at gå til eksamen i egen undervisningsbeskrivelse, dvs. dels dét pensum, eleven har gennemgået på sin tidligere skole/ i sin tidligere klasse, dels dét, eleven gennemgår med sit nye hold på OG, skal eleven hurtigst muligt og senest den 1. marts aflevere undervisningsbeskrivelsen fra sit tidligere hold til sin faglærer. Hvis eleven ikke gør det, tager vi det som et tilsagn om, at eleven går til eksamen i holdets samlede undervisningsbeskrivelse.

Osta Cialis netistä Köpa viagra på nätet Sverige Kjøpe Viagra på nett i Norge Køb Viagra på nettet i DanmarkKöpa Cialis på nätet Köpa viagra på nätet Sverige Köpa Cialis Sverige