fbpx
Ordrup Gymnasium
Ordrup Gymnasium

Karakterpolitik

Som led i OG’s samlede bestræbelser på at sikre ”mest mulig læring” til OG’s elever har OG indført nedenstående politik for evaluering af elevernes (især skriftlige) arbejde samt anvendelse af forskellige feedbackformer.

Udgangspunktet er, at såvel international forskning som konkrete erfaringer gjort af lærere her på OG og på andre danske gymnasier peger på, at især karakterer, men også andre former for summativ evaluering, ikke bidrager til elevernes læringsproces og måske endda kan virke kontraproduktive i forhold til læringen.

Her overfor står, at formativ evaluering støttet af tydelige læringsmål på forskellige niveauer alt andet lige er en af de mest effektive metoder til at sikre elevernes læringsudbytte.

Eleverne har imidlertid også behov for at få beskrevet deres læringsudbytte i en mere absolut forstand, og derfor gives der standpunktskarakterer, herunder årskarakterer, jf. stx-bekendtgørelsen.

Der fastsættes derfor følgende politik for individuel evaluering af elevernes præstationer:

Løbende evaluering

  1. Ved evaluering af skriftlige arbejder, fremlæggelser, udarbejdelse af præsentationer, prøver mv. i det løbende arbejde gennem året anvendes alene forskellige former for formative evalueringer og feedback-former i forhold til eleverne – den enkelte lærer kan naturligvis for sig selv notere en karakter eller anden form for summativ evaluering af elevens præstation.
  2. Ved afsluttende fag anvendes der karakterer ved evalueringen af deres præstationer efter vinterferien.

Standpunktskarakterer og årskarakterer

1. Der gives:

  • Standpunktskarakterer to gange årligt som led i det løbende arbejde – efter grundforløbet i 1.g gives der én samlet karakter for både det mundtlige og det skriftlige arbejde i faget.
  • Standpunktskarakterer ved skoleårets slutning i ikke-afsluttende fag.
  • Årskarakterer ved skoleårets afslutning i afsluttende fag.

2. Standpunkts- og årskarakterer:

  • Er rene faglige vurderinger af elevernes præstationer uden skelen til indsats, fravær, mv.
  • Er udtryk for et ”målfoto” af elevernes viden, kompetencer, mv. i forhold til læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier.

Implementering af politikken
Nærværende politik gælder i alle fag i 1.g. I 2. og 3.g kan lærerne anvende samme politik i det omfang, de selv vurderer det hensigtsmæssigt.

Osta Cialis netistä Köpa viagra på nätet Sverige Kjøpe Viagra på nett i Norge Køb Viagra på nettet i DanmarkKöpa Cialis på nätet Köpa viagra på nätet Sverige Köpa Cialis Sverige