Psykologi
I psykologi lærer du bl.a. om identitetsdannelsen, hvordan vi opfatter andre – og hvorfor, og hvorfor vi udvikler os forskelligt. I det hele taget er fagets centrale omdrejningspunkt: mennesket.
Du lærer at redegøre for og kritisk forholde dig til centrale psykologiske teorier og begreber, samt kritisk at udvælge og bruge psykologisk viden på konkrete problemstillinger og aktuelt stof. Du får kendskab til, at der kan bruges forskellige perspektiver til forklaring af psykologiske problemstillinger, og du får et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger. Du lærer også at vurdere betydningen af kulturelle faktorer i forhold til menneskets adfærd, og via et fagligt begrebsapparat formidler du psykologisk viden på en klar og præcis måde.
I timerne forbinder vi det teoretiske stof med eksempler fra det virkelige liv. Du lærer at sætte teorien i relation til virkeligheden. Det foregår ofte ved læsning af såkaldte “cases”, dvs. små historier fra hverdagen, filmklip, forskningsartikler mm.
På OG udbydes psykologi som valgfag på C-niveau.
Du kan læse mere om faget og eksamen i læreplanen her.